På Højboskolen lærer og dannes eleverne gennem faglige, sociale og æstetiske læreprocesser til at tage ansvar for eget og andres liv. Vi er en mangfoldig skole, der vægter fællesskabet, det gode læringsmiljø og trivsel højt. Vi lægger vægt på at eleverne oplever rige muligheder for medbestemmelse. Skolen er et trygt sted at være, med plads til alle og hvor der vises respekt for hinanden. Vi arbejder ud fra tre værdier:
- Forpligtende fælleskab
- Fagliglighed
- Innovation og kreativitet.
Fakta om skolen:
Vi har ca. 550 elever fra 0. til 9. årgang. I indskolingen har vi som ofte små klasser. Fra 6. – 9. årgang foregår en stor del af undervisningen på hele årgange så flere lærere er sammen om en større gruppe børn hvor de laver fleksible holddelinger.
De store elever har en fagdag hver uge og de mindste elever har en projektdag også hver uge.
Vi har unikke fysiske rammer både indenfor og udenfor skolen. Vores undervisningsmiljøer er fleksible indbydende. Alle årgangslokaler indeholder zoner hvor der er plads til fordybelse, bevægelse, diskussioner, produktioner, formidling og samvær. Hørning Idrætscenter er vores nærmeste nabo.