Bevægelse, udeliv og kreativitet.
Ud fra disse 3 områder tilrettelægger vi vores aktiviteter, så vi kan udfordrer børnenes kompetencer på bedste vis. Vi har nedsat udvalg i SFO´en som hele tiden sørger for at vi udvikler os og har fokus på vores aktiviteter. Når skoledagen slutter præsenterer vi børnene for eftermiddagens aktiviteter.
Bevægelse
Vi har adgang til skolens gymnastiksal og Hørning hallen, så hele året er der dagligt mulighed for at deltage i en bevægelsesaktivitet. Vi er certificeret bevægelses SFO, og holder meget fokus på den del af fritidslivet.
Udeliv
Vores udeområder er indbydende og alle årgange har en eftermiddag om ugen hvor de er ude og bruger området aktivt. Der er adgang til skov, shelters, bålplads og store grønne arealer. Når vi er ude, forsøger vi at holde en balance mellem den frie leg og de gode voksentilrettelagte aktiviteter.
Kreativitet
SFO´en giver mulighed for kreativ udfoldelse. Vi har personale som brænder for de kreative processer og vi stiller alt slags materiale til rådighed. Det resulterer i både korte og lange processer hvor børnenes kreativitet bliver udfordret.